Log in Register

Follow Nigella on: Facebook Twitter Vimeo Pinterest

NIGELLA EKSPRES

KØKKENETS GUD INDE ER TILBAGE, og denne gang er der fuld fart på. Nigella og hendes madstil har vundet en helt speciel plads i vores liv, da hun står for det bedste, lettest tilgængelige og mindst bøvlede ved lækker mad. Men det betyder ikke, at hun vil have os til at tilbringe timevis med at knokle ved komfuret.

Med lynhurtige lækkerier, geniale genveje, tidsbesparende tricks, generøse gæstebud og eminente måltider er Nigella Ekspres den enkle løsning på at spise godt, selv om tiden er knap. Her er opskrifter, der får tænderne til at løbe i vand. De er hurtige at forberede, nemme at gå til, og de kan let trylles frem efter en lang arbejdsdag eller i en travl weekend – til familien eller uventede gæster. Det er mad, du kan lave, mens du stormer igennem køkkenet, med vitale tips til, hvordan du holder dit forrådskammer fyldt og dit køleskab og fryser proppet. Når tiden er dyrebar, og du ikke har tid til at købe ind, så er du nødt til at gøre livet lidt lettere for dig selv ved at være forberedt.

Opskrifterne er altid lige til, men det betyder ikke, at de er kedelige; det er bare vigtigt at brugeingredienser, der virkelig smager af noget, så du holder indsatsen i bund og smagen i top. Nigella Ekspres byder også på fantastisk mad, der klargøres hurtigt, men tilberedes langsomt i ovnen, mens du er i bad, napper en drink, sniksnakker med vennerne eller hjælper med ungernes lektier.

Minimal stress, maksimal nydelse …Nigellas mad er en ny type fastfood – aldrig skrabet, aldrig kedelig, altid nemt og lækkert.

See the recipes in this book